Tillid kan være noget af det mest naturlige i en relation – indtil den bliver brudt.
Måske er du tidligere blevet løjet for, bedraget eller forladt. Måske har du oplevet en relation, hvor du aldrig helt vidste, hvor du havde den anden.
Så kan det være svært bare at beslutte sig for at stole på et andet menneske igen.
Du lægger måske mærke til små ændringer i tonefaldet. Hvor lang tid der går, før din partner svarer. Om noget i en forklaring virker anderledes end sidst.
En del af dig vil gerne stole på din partner.
En anden del tænker:
“Hvad nu hvis jeg overser noget?”
“Hvad nu hvis jeg bliver såret igen?”
Målet behøver ikke være, at du skal lære at stole på alle.
Det kan være at blive bedre til at skelne mellem mistillid, der bliver aktiveret af tidligere erfaringer, og tegn i den aktuelle relation, som faktisk er værd at tage alvorligt.
Mistillid kan være et forsøg på at beskytte dig
Hvis du tidligere er blevet såret, kan det give god mening, at du bliver mere opmærksom næste gang.
Dit system har lært noget:
“Jeg skal opdage det tidligere denne gang.”
Derfor kan du begynde at holde øje med tegn på afstand, løgn eller svigt.
Problemet er, at beskyttelsen ikke altid kan skelne perfekt mellem fortid og nutid.
En partner, der svarer kort på en besked, kan derfor vække den samme uro, som tidligere var forbundet med et reelt svigt.
Følelsen er virkelig.
Men følelsen fortæller ikke nødvendigvis med sikkerhed, hvad der foregår.
Men mistillid skal heller ikke altid forklares væk
Det modsatte kan også blive et problem.
Hvis du har tendens til at blive utryg, kan du begynde at fortælle dig selv:
“Det er sikkert bare min jalousi.”
“Jeg overtænker bare.”
“Jeg skal lære at stole mere.”
Men nogle gange er der faktisk noget i relationen, som er værd at reagere på.
Hvis din partner gentagne gange lyver, skjuler ting, bryder aftaler eller giver forklaringer, der ikke hænger sammen, er løsningen ikke nødvendigvis at arbejde på at blive mindre mistænksom.
Tillid skal ikke kun komme indefra.
Den skal også have noget at bygge på.
Hvad ved du – og hvad forestiller du dig?
Når mistilliden bliver aktiveret, kan det hjælpe at skelne mellem observation og fortolkning.
Forestil dig, at din partner ikke har svaret i tre timer.
Observation: Der er gået tre timer uden svar.
Fortolkning: “Hun ignorerer mig, fordi hun er ved at miste interessen.”
Fortolkningen kan være mulig.
Men der kan også være andre forklaringer.
Du kan derfor spørge dig selv:
- Hvad ved jeg faktisk?
- Hvad er min fortolkning?
- Findes der andre plausible forklaringer?
- Er dette et enkeltstående tilfælde eller et tilbagevendende mønster?
Pointen er ikke at overtale dig selv til, at alt er i orden.
Det er at få lidt mere plads mellem det, der er sket, og den konklusion, frygten hurtigt drager.
Se efter mønstre frem for enkelte øjeblikke
Et enkelt mærkeligt svar fortæller sjældent særlig meget.
Gentagne mønstre fortæller mere.
Hvis din partner normalt er åben, pålidelig og konsekvent, bør ét usædvanligt øjeblik måske ikke få samme vægt som måneder eller år med troværdig adfærd.
Omvendt bør mange små brud på tilliden heller ikke nødvendigvis bortforklares enkeltvis.
Spørgsmålet kan derfor være:
“Hvad viser relationen mig over tid?”
Handler mistilliden om denne relation – eller om noget, du har oplevet før?
Fortiden kan påvirke den måde, du læser nutiden på.
Hvis en tidligere partner var utro, kan en nuværende partners bytur vække alarm.
Hvis du tidligere er blevet forladt pludseligt, kan lidt mere afstand føles som begyndelsen på det samme.
Hvis du er vokset op med mennesker, hvis humør eller nærhed var svært at forudsige, kan du være blevet meget opmærksom på små ændringer hos andre.
Det betyder ikke, at din reaktion er forkert.
Men det kan være hjælpsomt at spørge:
“Hvor meget af det, jeg mærker lige nu, handler om det menneske, jeg står overfor – og hvor meget handler om noget, jeg allerede kender?”
Tillid til andre hænger også sammen med tillid til dig selv
Når mennesker er blevet svigtet, forsøger de ofte at løse problemet ved at blive bedre til at opdage fare.
“Hvordan kan jeg vide med sikkerhed, at det ikke sker igen?”
Men den sikkerhed findes sjældent.
En anden form for tryghed kan derfor komme fra tilliden til dig selv:
“Hvis noget ikke føles rigtigt, må jeg spørge.”
“Hvis jeg ser et gentaget mønster, må jeg tage det alvorligt.”
“Hvis mine grænser bliver overskredet, må jeg reagere.”
“Hvis jeg bliver såret, kan jeg håndtere det.”
Det fjerner ikke risikoen ved at være tæt på et andet menneske.
Men det betyder, at din sikkerhed ikke længere kun afhænger af at kunne forudsige den anden perfekt.
Tillid er ikke det samme som sikkerhed
Det kan være fristende at tro, at man først kan slappe af, når man ved med sikkerhed, at ens partner aldrig vil lyve, være utro, miste følelser eller gå.
Men intime relationer indebærer en risiko.
Vi kan ikke få fuld kontrol over et andet menneskes fremtidige valg.
Derfor handler tillid ikke nødvendigvis om at vide:
“Du vil aldrig såre mig.”
Den kan i højere grad være:
“Jeg har gode grunde til at stole på dig ud fra den måde, du faktisk behandler mig på – og jeg stoler samtidig på, at jeg kan reagere, hvis det ændrer sig.”
Når mistillid bliver til kontrol
Når usikkerheden bliver stærk, kan man forsøge at skabe sikkerhed gennem kontrol.
Man tjekker måske telefonen.
Holder øje med sociale medier.
Spørger igen og igen, hvem partneren har været sammen med.
Eller søger nye forsikringer om, at alt er i orden.
Det kan give ro et øjeblik.
Men problemet er, at hjernen samtidig kan lære:
“Jeg kunne kun føle mig sikker, fordi jeg kontrollerede.”
Næste gang uroen kommer, får du derfor lyst til at kontrollere igen.
Hvis du kan genkende den cirkel, kan du også læse Hvorfor har jeg så stort behov for bekræftelse? og Jalousi i parforhold – hvorfor bliver jeg jaloux, og hvad kan jeg gøre?
Du behøver ikke vælge mellem blind tillid og konstant mistillid
Der findes en mellemvej.
Du kan være åben for, at din frygt nogle gange farver din fortolkning.
Og samtidig tage dine observationer alvorligt.
Du kan øve dig i at tåle, at du ikke kan vide alt.
Og samtidig have grænser for, hvad du vil acceptere.
Du kan stole på et andet menneske.
Og samtidig bevare tilliden til dig selv.
Hvis du oplever, at frygten især handler om, at din partner en dag vil vælge dig fra, kan du også læse Hvorfor er jeg så bange for, at min kæreste forlader mig?