Måske kender du det: En samtale bliver følelsesmæssigt intens, nogen kommer tæt på dig, eller der opstår konflikt – og pludselig får du mest lyst til at trække dig.
Du bliver stille. Har svært ved at mærke, hvad du føler. Får brug for at være alene. Eller begynder at tænke dig væk fra situationen.
Det kan være forvirrende, især hvis du samtidig holder meget af den anden.
At trække sig følelsesmæssigt behøver nemlig ikke betyde, at man er ligeglad eller ikke ønsker nærhed. Ofte kan tilbagetrækningen være en måde at beskytte sig selv på, når noget bliver for intenst.
Hvorfor trækker jeg mig, når noget bliver følelsesmæssigt?
For nogle mennesker opstår tilbagetrækningen næsten automatisk.
En konflikt begynder. Den anden bliver ked af det eller vred. Der bliver stillet spørgsmål, som er svære at svare på. Måske mærker du pres, uro eller en følelse af at være fanget.
Og så sker der noget:
- du bliver tavs
- du får lyst til at gå væk
- du mærker mindre og mindre
- du bliver irritabel eller afvisende
- du begynder at analysere i stedet for at mærke
- du får et stærkt behov for at være alene
Det kan føles som et bevidst valg, men ofte er reaktionen allerede godt i gang, før man når at beslutte sig.
Tilbagetrækning kan være en måde at skabe ro på
Hvis stærke følelser, konflikt eller tæt kontakt opleves som overvældende, kan afstand give en umiddelbar lettelse.
Når du går væk, bliver stille eller lukker ned, falder intensiteten måske lidt. Du slipper et øjeblik for kravene, spørgsmålene eller følelsen af ikke at vide, hvad du skal gøre.
På den måde kan tilbagetrækningen have en funktion: Den hjælper dig med at regulere noget, der føles svært.
Problemet opstår, hvis strategien bliver så automatisk, at den også skaber afstand i relationer, hvor du egentlig gerne vil være tæt på den anden.
Hvor kan mønstret komme fra?
Der findes ikke én forklaring, der passer på alle.
Men vi lærer tidligt noget om, hvordan det er bedst at håndtere følelser, behov, nærhed og konflikt.
Måske har du lært, at det var bedst at:
- klare tingene selv
- holde følelser for dig selv
- undgå at skabe problemer
- trække dig fra konflikt
- tænke dig frem til løsninger i stedet for at vise sårbarhed
Det behøver ikke skyldes én bestemt oplevelse. Ofte udvikler vores måder at beskytte os på gradvist gennem mange erfaringer.
En strategi kan derfor have givet god mening tidligere i livet og stadig blive aktiveret i dag – også når situationen er en anden.
Hvorfor er det så svært at forklare, hvad jeg føler?
Nogle oplever ikke bare, at de ikke vil tale. De ved oprigtigt ikke, hvad de skal sige.
Når intensiteten bliver høj, kan det blive sværere at finde ordene. Måske mærker du mest uro, irritation, tomhed eller et stærkt behov for at komme væk.
Først senere – måske timer eller dage efter – bliver det tydeligere, hvad du egentlig følte.
Det kan skabe problemer, hvis den anden tolker stilheden som manglende interesse, mens du selv oplever, at du simpelthen ikke kan finde ud af, hvad du skal sige.
Hvorfor gør den anden ofte det modsatte?
En vanskelig dynamik kan opstå, når den ene søger afstand for at få ro, mens den anden søger mere kontakt for at få ro.
Du føler dig måske presset og trækker dig.
Din partner mærker afstanden og bliver urolig. Derfor søger personen mere kontakt, stiller flere spørgsmål eller ønsker at løse problemet med det samme.
Det øger dit behov for afstand, hvilket igen kan øge den andens behov for kontakt.
Begge forsøger dermed at skabe tryghed – men på måder, der utilsigtet kan gøre den anden mere utryg.
Hvis du vil forstå den anden side af denne dynamik, kan du læse Hvad gør jeg, når min partner trækker sig?
Hvordan kan jeg begynde at ændre mønstret?
Målet behøver ikke være, at du aldrig må trække dig.
En pause kan være meget hjælpsom, hvis du er overvældet. Forskellen ligger blandt andet i, om du bevidst tager en pause og vender tilbage – eller om du automatisk forsvinder fra kontakten.
1. Læg mærke til de tidlige signaler
Prøv at opdage mønstret, før du er helt lukket ned.
Måske mærker du spænding i kroppen, irritation, rastløshed, tomhed eller en pludselig trang til at komme væk.
Jo tidligere du opdager reaktionen, desto flere handlemuligheder har du.
2. Sæt ord på det, der sker
Du behøver ikke kunne forklare alle dine følelser.
Det kan være nok at sige noget i retning af, at du mærker, at du bliver overvældet og har brug for lidt tid.
Det giver den anden mere information end tavshed alene.
3. Tag en pause uden at forsvinde
Hvis du har brug for afstand, kan det hjælpe at aftale, hvornår I taler videre.
Dermed får du plads til at falde til ro, samtidig med at den anden ved, at kontakten ikke nødvendigvis er forsvundet.
4. Bliv nysgerrig på, hvad du beskytter dig imod
I stedet for kun at spørge: “Hvorfor gør jeg altid sådan?” kan du prøve at spørge:
- Hvad bliver svært for mig lige før, jeg trækker mig?
- Hvad frygter jeg vil ske, hvis jeg bliver i kontakten?
- Hvad har jeg brug for i situationen?
- Hvilke følelser er sværest for mig at være i?
Det kan ofte fortælle mere om mønstret end selvkritik gør.
Selvkritik gør sjældent tilbagetrækningen lettere
Det er let at blive frustreret over sig selv:
“Hvorfor kan jeg ikke bare tale om det?”
“Hvorfor lukker jeg altid ned?”
“Der må være noget galt med mig.”
Men hvis tilbagetrækningen allerede hænger sammen med pres, skam eller følelsesmæssig overvældelse, kan mere indre pres gøre det endnu sværere at være åben.
Forandring handler derfor ikke nødvendigvis om at tvinge dig selv til at reagere anderledes. Det kan i højere grad handle om gradvist at forstå reaktionen, opdage den tidligere og øve andre måder at være i situationen på.
Hvad hvis jeg begynder at analysere relationen i stedet?
Tilbagetrækning behøver ikke altid se ud som fysisk afstand eller tavshed.
Nogle trækker sig ind i hovedet. Man begynder at analysere relationen, sine egne følelser eller den anden person i stedet for at være i den følelsesmæssige kontakt.
Hvis du kender det mønster, kan du også læse Hvorfor overtænker jeg relationer?
Du kan godt forstå mønstret uden endnu at kunne ændre det
En af de mest frustrerende oplevelser kan være at vide præcis, hvad man gør – og alligevel gøre det igen.
Det skyldes blandt andet, at sådanne reaktioner ikke kun består af tanker. De kan også hænge sammen med følelser, kropslige reaktioner og indlærte måder at skabe sikkerhed på.
Derfor er mere intellektuel forståelse ikke altid nok i sig selv.
Forandring kan i stedet ske gradvist, når du bliver bedre til at genkende det øjeblik, hvor mønstret bliver aktiveret, og opdager, at du kan reagere på flere måder end tidligere.