Det kan være rart at have styr på tingene.
At vide, hvad der skal ske. At være forberedt. At have en plan. At kunne forudse problemer, før de opstår.
Men for nogle bliver behovet for kontrol så stærkt, at det begynder at koste mere, end det giver.
Du kan bruge meget energi på at planlægge, dobbelttjekke, tænke fremad eller forsøge at sikre dig, at tingene bliver gjort på den rigtige måde.
Og når noget ikke kan kontrolleres, kan der opstå uro, irritation eller bekymring.
Det interessante spørgsmål er derfor ikke nødvendigvis, hvorfor du gerne vil have kontrol.
Det er: Hvad bliver svært for dig, når du ikke har den?
Hvorfor har jeg behov for kontrol?
Kontrol kan skabe forudsigelighed.
Hvis du ved, hvad der skal ske, og føler dig forberedt, er der mindre plads til overraskelser.
Det kan være særligt attraktivt, hvis usikkerhed, fejl, kritik, konflikter eller uforudsete situationer føles svære at håndtere.
Kontrol bliver så ikke bare et spørgsmål om at være organiseret.
Den kan blive en måde at skabe følelsen af sikkerhed på.
Kontrol er ikke nødvendigvis et problem
Evnen til at planlægge og tage ansvar er nyttig.
Den kan gøre dig grundig, pålidelig og god til at opdage problemer.
Problemet opstår typisk først, når behovet for kontrol bliver så stærkt, at du har svært ved at være i situationer, hvor du ikke kan vide eller styre, hvad der sker.
Det kan eksempelvis vise sig ved, at du:
- har svært ved at overlade opgaver til andre
- bruger meget tid på at planlægge og forberede dig
- dobbelttjekker ting, selv når du egentlig allerede har gjort nok
- bliver frustreret, når planer ændres
- har svært ved at træffe beslutninger uden at være helt sikker
- forsøger at forudse alle problemer
- bliver urolig, når andre gør ting på en anden måde end dig
Hvad forsøger kontrollen at beskytte dig imod?
Behovet for kontrol kan give mere mening, hvis du ser på det, du forsøger at undgå.
For én person kan det være frygten for at lave fejl.
For en anden kan det være frygten for at blive kritiseret, skuffet eller afvist.
For en tredje kan det være selve følelsen af ikke at vide, hvad der kommer til at ske.
Hvis kontrol reducerer den følelse, giver det mening, at du får lyst til at kontrollere mere.
På kort sigt kan det virke.
På længere sigt kan du imidlertid komme til at lære dig selv, at du kun kan føle dig tryg, når du har styr på situationen.
Kontrol og overtænkning hænger ofte sammen
Kontrol foregår ikke kun gennem handlinger.
Den kan også foregå inde i hovedet.
Du kan forsøge at kontrollere fremtiden ved at tænke alle muligheder igennem:
Hvad hvis dette sker? Hvad skal jeg så gøre? Og hvad hvis det i stedet bliver sådan?
På den måde kan overtænkning blive en mental form for kontrol.
Problemet er, at tanker ikke kan fjerne al usikkerhed.
Der vil næsten altid være endnu en mulighed at undersøge.
Læs også Hvordan stopper jeg med at overtænke?
Kontrol og bekymring
Bekymring kan have samme funktion.
Hvis du forestiller dig, hvad der kan gå galt, kan det føles, som om du bliver bedre forberedt.
Men når du forsøger at forberede dig på alle tænkelige problemer, bliver opgaven umulig at afslutte.
Du kan læse mere i Hvorfor bekymrer jeg mig så meget?
Hvorfor er det så svært at give slip på kontrollen?
Fordi alternativet måske ikke føles som frihed.
Det kan føles som risiko.
Hvis du gennem lang tid har oplevet, at forberedelse og kontrol hjælper dig med at undgå ubehagelige situationer, kan det føles uansvarligt bare at give slip.
Derfor hjælper rådet “du skal bare slippe kontrollen” sjældent ret meget.
Det mere interessante arbejde er at opdage, hvad der sker i dig, når kontrollen ikke er mulig.
Hvordan får jeg mindre behov for kontrol?
Målet behøver ikke være at blive ligeglad eller holde op med at planlægge.
Det handler snarere om at få større frihed til at vælge, hvornår kontrol faktisk er nyttig.
1. Læg mærke til, hvornår behovet opstår
Prøv at opdage de situationer, hvor trangen til at kontrollere bliver stærk.
Er det, når planer ændrer sig? Når andre har ansvaret? Når du risikerer at lave fejl? Når du ikke ved, hvad nogen tænker om dig?
Det kan fortælle noget om, hvad kontrollen forsøger at beskytte dig imod.
2. Skeln mellem det, du kan og ikke kan kontrollere
Nogle ting kan du påvirke.
Du kan forberede dig til en samtale. Du kan lægge et budget. Du kan fortælle nogen, hvad du har brug for.
Men du kan ikke kontrollere alle resultater.
Du kan eksempelvis ikke fuldstændigt kontrollere, hvordan andre reagerer, eller hvad der sker i fremtiden.
3. Undersøg prisen på kontrollen
Kontrol kan skabe tryghed, men den kan også koste tid og energi.
Spørg dig selv:
Hjælper dette mig faktisk med at løse et problem – eller forsøger jeg lige nu at fjerne følelsen af usikkerhed?
4. Øv dig i små doser af usikkerhed
Du behøver ikke begynde med de situationer, der føles mest utrygge.
Det kan være små ting: lade en anden vælge, undlade at dobbelttjekke noget uvigtigt eller acceptere, at en plan ikke er helt fastlagt.
Pointen er ikke at bevise, at intet går galt.
Pointen er gradvist at opdage, at usikkerhed kan være til stede, uden at du behøver fjerne den med det samme.
Når kontrol bliver et fastlåst mønster
Hvis behovet for kontrol fylder meget, kan det være relevant at undersøge det som et mønster frem for som en dårlig vane.
For måske forsøger kontrollen faktisk at hjælpe dig.
Den gør det bare på en måde, der ikke længere fungerer særlig godt.
Her kan arbejdet handle om både at forstå, hvad der udløser behovet for kontrol, og udvikle større mulighed for at håndtere usikkerhed, fejl og uforudsigelighed uden automatisk at forsøge at få alt under kontrol.