Hvad nu hvis noget går galt?
Hvad hvis jeg mister mit arbejde? Hvad hvis nogen, jeg holder af, bliver syg? Hvad hvis jeg træffer den forkerte beslutning? Hvad hvis den anden person mister interessen? Hvad hvis jeg ikke kan håndtere det, der sker?
Bekymringer kan handle om næsten alt. Og når først én bekymring er blevet besvaret, kan den næste hurtigt dukke op.
Det kan føles, som om din hjerne hele tiden forsøger at være et skridt foran livet.
Det giver faktisk en vis mening. Bekymring kan være et forsøg på at forberede dig på problemer, før de opstår.
Men når du forsøger at forberede dig på noget, der måske aldrig sker, kan det være svært nogensinde at blive færdig.
Hvorfor bekymrer jeg mig så meget?
Evnen til at forestille os fremtiden er nyttig.
Den gør det muligt at opdage risici, planlægge og forsøge at forhindre problemer.
Hvis vejrudsigten siger storm, kan du tage havemøblerne ind. Hvis du er bekymret for en eksamen, kan bekymringen få dig til at læse. Hvis økonomien ikke hænger sammen, kan du ændre budgettet.
Her fører bekymringen til noget konkret.
Men den samme evne kan også bruges på problemer, der endnu ikke eksisterer.
Og fordi fremtiden aldrig kan forudsiges fuldstændigt, kan hjernen altid finde endnu en risiko at undersøge.
Bekymring kan være et forsøg på at skabe sikkerhed
Hvis usikkerhed føles ubehagelig, kan bekymring give en oplevelse af at gøre noget ved den.
Du tænker måske:
- Hvis jeg tænker alle mulighederne igennem, bliver jeg ikke overrasket.
- Hvis jeg opdager problemet på forhånd, kan jeg forhindre det.
- Hvis jeg er forberedt på det værste, bliver det lettere at håndtere.
- Hvis jeg holder øje med faresignalerne, kan jeg reagere hurtigt.
På den måde kan bekymringen føles ansvarlig.
At lade være med at bekymre sig kan næsten føles som at sænke paraderne.
Problemet opstår, når hjernen begynder at behandle enhver tænkelig risiko, som om den kræver din opmærksomhed nu.
Der er forskel på et problem og et muligt problem
En nyttig skelnen er forskellen mellem problemer, der eksisterer nu, og problemer, der måske opstår senere.
Et konkret problem kan være:
Jeg har en regning, der skal betales på fredag.
Det kan du handle på.
Et hypotetisk problem kan være:
Hvad nu hvis jeg mister mit arbejde om seks måneder og ikke længere kan betale mine regninger?
Det kan selvfølgelig ske. Men måske er der ikke noget konkret problem at løse lige nu.
Hvis hjernen alligevel forsøger, kan én bekymring hurtigt skabe den næste:
Hvad hvis jeg ikke finder et nyt arbejde? Hvad hvis vi skal flytte? Hvad hvis økonomien ødelægger vores forhold? Hvad hvis…?
Nu forsøger du ikke længere kun at løse ét problem. Du forsøger at skabe sikkerhed omkring en fremtid, der endnu ikke findes.
Hvorfor hjælper det ikke altid at få beroligelse?
Når vi er bekymrede, søger vi ofte efter noget, der kan gøre os sikre.
Vi spørger andre, googler symptomer, undersøger muligheder, dobbelttjekker eller gennemgår situationen igen.
Det kan give lettelse.
Men hvis problemet i virkeligheden er, at du har svært ved at være i usikkerheden, kan lettelsen blive kortvarig.
For næsten ethvert svar kan efterfølges af:
Ja, men hvad nu hvis…?
Så begynder søgningen efter sikkerhed igen.
Bekymring og overtænkning hænger ofte sammen
Bekymring og overtænkning overlapper, men er ikke helt det samme.
Bekymring handler ofte om fremtiden og om ting, der kan gå galt.
Overtænkning kan også handle om fortiden, beslutninger, relationer og forsøget på at forstå noget fuldstændigt.
Fælles for dem kan være ønsket om at tænke sig frem til mere sikkerhed.
Hvis du især oplever, at tankerne bliver ved med at analysere de samme spørgsmål, kan du læse Hvordan stopper jeg med at overtænke?
Hvorfor kan jeg ikke bare lade være med at bekymre mig?
Fordi bekymringen måske ikke føles meningsløs, mens den foregår.
Den kan føles som forberedelse.
Hvis din hjerne vurderer, at den er ved at beskytte dig mod noget vigtigt, er det svært bare at kommandere den til at stoppe.
Du kan endda begynde at bekymre dig over dine bekymringer:
Hvorfor kan jeg ikke kontrollere mine tanker? Hvad hvis jeg altid får det sådan? Hvad er der galt med mig?
Så får du endnu et problem, som hjernen forsøger at løse.
Er bekymring det samme som angst?
Nej. Bekymring er en almindelig menneskelig oplevelse og betyder ikke i sig selv, at du har en angstlidelse.
Bekymringer kan dog være en del af angst og kan hos nogle mennesker blive så omfattende, at de påvirker søvn, koncentration, relationer eller hverdagsliv.
Det afgørende er derfor ikke bare, om du bekymrer dig, men blandt andet hvor meget bekymringerne fylder, hvor svære de er at slippe, og hvordan de påvirker dit liv.
Hvordan kan jeg bekymre mig mindre?
Målet behøver ikke være aldrig at bekymre sig.
Bekymring har en funktion. Men du kan øve dig i bedre at skelne mellem de bekymringer, der kalder på handling, og dem, der hovedsageligt kalder på mere sikkerhed.
1. Spørg: Er problemet her nu?
Når en bekymring dukker op, kan du spørge:
Er dette noget, der faktisk sker lige nu – eller noget, jeg forestiller mig kan ske?
Hvis problemet eksisterer nu, kan du undersøge, hvad du konkret kan gøre.
Hvis det kun er en mulighed, kan næste opgave være anderledes.
2. Find den konkrete handling
Hvis bekymringen handler om et reelt problem, så prøv at gøre problemløsningen konkret.
Hvad er næste handling?
Ikke hvad du kan tænke mere over – men hvad du faktisk kan gøre.
Når handlingen er identificeret, behøver du ikke nødvendigvis fortsætte analysen.
3. Læg mærke til jagten på sikkerhed
Prøv at opdage de situationer, hvor du søger sikkerhed igen og igen.
Det kan være gennem googling, spørgsmål til andre, kontrol, gentagne overvejelser eller ved at forestille dig alle tænkelige scenarier.
Spørg dig selv:
Har jeg brug for ny information – eller prøver jeg at få en følelse af fuldstændig sikkerhed?
4. Øv dig i at lade et “hvad nu hvis?” stå ubesvaret
Du behøver ikke svare på alle spørgsmål, din hjerne producerer.
Hvis tanken er:
Hvad hvis de ikke kan lide mig?
kan du måske opdage trangen til straks at analysere situationen – uden nødvendigvis at følge den.
Det betyder ikke, at du ved, at alt bliver godt.
Det betyder, at du øver dig i ikke at kræve et svar på noget, du ikke kan vide med sikkerhed.
5. Vend tilbage til det, der faktisk sker
Bekymringer trækker opmærksomheden ind i mulige fremtider.
Det kan derfor være hjælpsomt at vende tilbage til det konkrete øjeblik: det du ser, hører eller mærker, den person du taler med eller den opgave du er i gang med.
Ikke som en metode til at garantere, at bekymringen forsvinder, men som en øvelse i ikke at lade enhver mulig fremtid kræve din opmærksomhed nu.
6. Undersøg, hvad bekymringen forsøger at beskytte dig imod
Nogle gange er selve emnet mindre vigtigt end det, der ligger nedenunder.
Du kan bekymre dig om arbejdet, fordi fejl føles meget alvorlige. Om relationen, fordi afvisning er svær at være i. Om fremtiden, fordi tab af kontrol føles utrygt.
Spørgsmålet bliver så ikke kun:
Hvordan får jeg denne tanke til at forsvinde?
men også:
Hvad forsøger jeg at beskytte mig imod ved at blive ved med at tænke?
Når bekymringen handler om at gøre noget forkert
Hvis du stiller høje krav til dig selv, kan bekymring også hænge sammen med perfektionisme.
Du forsøger måske at forudse fejl, kritik eller problemer, så du kan forhindre dem på forhånd.
Det kan gøre dig grundig og ansvarlig – men også gøre det svært at føle, at du nogensinde har forberedt dig nok.
Du kan læse mere om den dynamik i Hvorfor er jeg perfektionist?
Hvornår kan det være relevant at få hjælp?
Bekymring er en normal del af livet. Men det kan være relevant at få hjælp, hvis bekymringerne fylder meget, er svære at slippe eller påvirker din søvn, koncentration, relationer, arbejde eller livskvalitet.
Det kan også være relevant, hvis du bruger meget tid på at søge beroligelse, kontrollere, undersøge eller forberede dig på ting, der måske sker.
Her kan arbejdet blandt andet handle om at forstå, hvad bekymringen forsøger at beskytte dig imod, og gradvist udvikle større mulighed for at være i usikkerhed uden at skulle løse den med flere tanker.
Du behøver ikke være forberedt på alt
Ingen kan tænke sig frem til en fremtid uden usikkerhed.
Der vil altid være noget, vi ikke kan forudsige, kontrollere eller garantere.
At bekymre sig mindre handler derfor ikke nødvendigvis om at overbevise dig selv om, at intet dårligt vil ske.
Det kan i stedet handle om gradvist at opdage, at du ikke behøver løse alle fremtidens mulige problemer i dag.