Du vil gerne gøre ting ordentligt. Du forbereder dig grundigt, stiller høje krav til dig selv og har måske svært ved at aflevere noget, før du er helt tilfreds.
Det kan umiddelbart lyde som gode egenskaber.
Men perfektionisme kan også blive udmattende. En lille fejl kan fylde uforholdsmæssigt meget. Ros bliver hurtigt glemt, mens kritik bliver hængende. Og selv når noget går godt, kan du være mere optaget af det, der kunne have været bedre.
Så hvorfor bliver behovet for at gøre ting perfekt så stærkt?
Hvorfor er jeg perfektionist?
Der findes ikke én forklaring, der gælder for alle. Men perfektionisme handler ofte om mere end bare at være ambitiøs eller grundig.
For nogle bliver det meget vigtigt at gøre ting rigtigt, fordi fejl føles ubehagelige eller truende.
En fejl kan eksempelvis sætte gang i tanker som:
- Hvad tænker de andre om mig?
- Jeg burde have gjort det bedre.
- Hvorfor kan jeg ikke bare finde ud af det?
- Nu har jeg skuffet nogen.
- Det her er simpelthen ikke godt nok.
Hvis fejl opleves på den måde, giver det mening, at du forsøger at undgå dem.
Perfektionismen kan derfor være et forsøg på at skabe sikkerhed: Hvis jeg bare gør alting godt nok, kan jeg måske undgå kritik, afvisning, skuffelse eller følelsen af ikke at slå til.
Er det forkert at have høje standarder?
Nej. At være ambitiøs, samvittighedsfuld og gerne ville gøre ting godt er ikke i sig selv et problem.
Der er forskel på at stræbe efter noget og på at føle, at man skal lykkes.
Du kan eksempelvis have et højt mål og samtidig acceptere, at resultatet måske ikke bliver perfekt. Du kan være grundig og stadig vide, hvornår noget er godt nok. Og du kan blive skuffet over en fejl uden at opleve fejlen som en dom over dig selv.
Perfektionismen bliver især belastende, når standarderne bliver så ufleksible, at der næsten ikke er plads til at være menneske.
Perfektionisme kan være en måde at undgå kritik på
Hvis kritik rammer dig hårdt, kan perfektionisme blive en effektiv strategi – i hvert fald på kort sigt.
Du dobbelttjekker. Forbereder dig ekstra. Tænker situationer igennem på forhånd. Forsøger at forudse problemer og retter fejl, før nogen andre opdager dem.
Det kan faktisk gøre dig dygtig.
Men det kan også have en pris.
For hvis din tryghed afhænger af, at du ikke laver fejl, kan det være svært nogensinde rigtigt at slappe af. Der er altid noget mere, du kunne kontrollere, forbedre eller forberede.
Perfektionisme og følelsen af ikke at være god nok
For nogle hænger perfektionisme tæt sammen med deres selvfølelse.
Hvis du inderst inde er usikker på, om du er god nok, kan præstation blive en måde at forsøge at få et mere sikkert svar på.
Du kan tænke, mere eller mindre bevidst:
Hvis jeg klarer mig godt, er jeg okay.
Problemet er, at den form for sikkerhed let bliver midlertidig.
Du får måske ros, en god karakter, en forfremmelse eller anerkendelse. Det føles godt. Men efter noget tid opstår næste situation, hvor du igen skal bevise dig.
Hvis du kender den dynamik, kan du også læse Hvorfor føler jeg mig ikke god nok?
Hvorfor bliver perfektionister så selvkritiske?
Hvis det er vigtigt ikke at lave fejl, giver det også mening at holde nøje øje med dem.
Problemet er, at opmærksomheden let bliver skæv.
Du kan have gjort 19 ting godt og én ting mindre godt – og bagefter bruge det meste af din mentale energi på den ene.
Selvkritikken kan samtidig føles nødvendig:
Hvis jeg ikke er hård ved mig selv, hvordan skal jeg så blive bedre?
Men der er forskel på selvrefleksion og selvangreb. Du behøver ikke ignorere dine fejl for at holde op med at bruge dem imod dig selv.
Det udfolder vi mere i Hvorfor er jeg så hård ved mig selv?
Perfektionisme kan paradoksalt nok gøre det sværere at præstere
Perfektionisme forbindes ofte med meget høj arbejdsindsats. Men den kan også føre til det modsatte.
Hvis noget skal gøres perfekt, bliver det sværere at begynde.
Du kan bruge lang tid på forberedelse, udskyde beslutninger eller blive ved med at forbedre noget, som egentlig allerede er godt nok.
Nogle oplever også, at de undgår opgaver, hvor de ikke på forhånd føler sig sikre på at kunne lykkes.
Det kan se ud som dovenskab eller manglende disciplin udefra, men nogle gange ligger der snarere en stærk frygt for ikke at kunne leve op til egne forventninger.
Hvordan ved jeg, om min perfektionisme er blevet et problem?
Det afgørende er ikke nødvendigvis, hvor høje standarder du har, men hvad de gør ved dig.
Du kan blandt andet overveje:
- Har jeg svært ved at acceptere fejl?
- Bruger jeg meget mere tid på opgaver, end de egentlig kræver?
- Er jeg ofte utilfreds med mine resultater, selv når andre synes, de er gode?
- Undgår eller udskyder jeg ting, fordi jeg er bange for ikke at gøre dem godt nok?
- Har jeg svært ved at slappe af uden at føle, at jeg burde lave noget?
- Påvirker kritik min opfattelse af mig selv?
- Er mine krav til mig selv væsentligt hårdere end dem, jeg ville stille til andre?
Hvis du kan genkende flere af dem, kan det være værd at undersøge, hvad perfektionismen forsøger at hjælpe dig med – og hvad den samtidig koster dig.
Hvordan slipper jeg perfektionismen?
Målet behøver ikke være at blive ligeglad, uambitiøs eller sjusket.
Det handler snarere om at få større frihed til at vælge, hvornår noget virkelig kræver høj kvalitet – og hvornår godt nok faktisk er godt nok.
1. Opdag dine perfektionistiske regler
Læg mærke til de krav, du automatisk stiller til dig selv.
De indeholder ofte ord som:
- skal
- burde
- altid
- aldrig
For eksempel: “Jeg skal altid være velforberedt” eller “Jeg må aldrig vise, at jeg ikke ved noget.”
Når reglen bliver synlig, bliver det lettere at undersøge, om den faktisk er rimelig.
2. Spørg, hvad der ville ske, hvis noget ikke blev perfekt
Det interessante ligger ofte under selve standarden.
Hvis du afleverede noget, der bare var godt nok – hvad frygter du så?
At andre bliver skuffede? At de opdager, at du ikke er dygtig nok? At du mister kontrollen? At du selv føler dig utilstrækkelig?
Svaret kan fortælle noget om, hvilken funktion perfektionismen har for dig.
3. Øv dig i bevidst at vælge “godt nok”
Ikke alt fortjener maksimal indsats.
Du kan prøve at vælge små situationer, hvor du bevidst stopper, før noget føles helt perfekt.
Det kan være ubehageligt. Men det giver dig mulighed for at erfare, hvad der faktisk sker, når du ikke følger perfektionismens regler helt.
4. Behold læringen – drop dommen
Hvis noget går galt, behøver valget ikke stå mellem at kritisere dig selv eller ignorere fejlen.
Du kan spørge:
- Hvad skete der?
- Hvad var mit ansvar?
- Hvad kan jeg lære af det?
- Hvad vil jeg gøre anderledes næste gang?
Det giver mulighed for udvikling uden at gøre fejlen til en dom over, hvem du er.
Du behøver ikke blive mindre ambitiøs
At arbejde med perfektionisme betyder ikke nødvendigvis, at du skal sænke alle dine ambitioner.
Måske handler det snarere om at kunne beholde ambitionerne uden at være afhængig af perfektion.
At kunne gøre dig umage, når noget betyder meget. At kunne lære af fejl. At kunne ønske at blive bedre.
Men også at kunne stoppe, når noget er godt nok – og lade en fejl være en fejl uden at gøre den til et bevis på, at du selv ikke er god nok.