Selv når forholdet egentlig går godt, kan frygten være der.
Din partner virker lidt fjern.
Har brug for tid alene.
Er irritabel.
Eller laver noget uden dig.
Og pludselig kommer tanken:
“Hvad hvis hun ikke elsker mig længere?”
“Hvad hvis han er ved at miste interessen?”
“Hvad hvis jeg bliver forladt?”
Frygten kan være så stærk, at du begynder at lede efter tegn på, at forholdet er ved at ændre sig.
Problemet er, at jo mere du leder, desto mere kan du også finde.
Et kort svar. Et anderledes blik. Mindre fysisk kontakt én aften.
Små ændringer kan begynde at føles som varsler om noget meget større.
Hvorfor er jeg så bange for at blive forladt?
Frygten kan have mange forskellige rødder.
Måske er du tidligere blevet forladt pludseligt.
Måske har en partner været utro.
Måske troede du, at et tidligere forhold gik godt, lige indtil du fandt ud af, at det ikke gjorde.
Så kan dit system have lært:
“Næste gang skal jeg opdage det tidligere.”
Det giver mening som beskyttelse.
Hvis du opdager faren tidligt nok, forestiller en del af dig sig måske, at du kan forhindre den.
Men det kan samtidig gøre det svært at føle sig tryg, selv når der ikke er noget konkret galt.
Tidligere relationer kan lære dig at holde øje
Frygten behøver ikke kun komme fra tidligere parforhold.
Hvis vigtige mennesker tidligere i dit liv har været svære at forudsige, kan du have lært at være meget opmærksom på deres signaler.
Er personen glad?
Sur?
På vej væk?
Har jeg gjort noget forkert?
Evnen til hurtigt at registrere ændringer hos andre kan engang have været hjælpsom.
Men i et voksent parforhold kan den betyde, at små variationer i din partners humør får meget stor betydning.
Små ændringer kan komme til at betyde noget meget stort
Din partner er stille.
Du tænker:
“Der er noget galt mellem os.”
Din partner vil være alene.
Du tænker:
“Hun vil hellere være uden mig.”
Din partner virker irriteret.
Du tænker:
“Jeg har gjort noget forkert.”
Din partner skriver ikke tilbage.
Du tænker:
“Han er ved at trække sig.”
Det betyder ikke, at dine fortolkninger altid er forkerte.
Men det kan være hjælpsomt at skelne mellem:
Det, der faktisk er sket.
Og:
Det, frygten fortæller dig, at det betyder.
Frygten kan få dig til at søge bekræftelse
Når du bliver bange for at miste relationen, er det naturligt at forsøge at skabe sikkerhed.
Du spørger måske:
“Er vi okay?”
“Elsker du mig stadig?”
“Er der noget galt?”
Din partner beroliger dig.
Og du får ro.
Men hvis frygten vender tilbage kort efter, kan du få brug for en ny forsikring.
Så kan bekræftelsen langsomt blive noget, du behøver for at føle dig sikker.
Hvis du kan genkende det, kan du læse Hvorfor har jeg så stort behov for bekræftelse fra min partner?
Du kan begynde at tilpasse dig for at undgå at blive forladt
Frygten kan også påvirke den måde, du er i forholdet på.
Måske undgår du konflikter.
Holder dine behov tilbage.
Siger ja, selvom du mener nej.
Undgår at fortælle, når noget gør dig ked af det.
Eller forsøger at være den partner, du forestiller dig, at den anden helst vil have.
Logikken kan være:
“Hvis jeg ikke er besværlig, bliver jeg heller ikke forladt.”
Men prisen kan blive høj.
Du kan komme til at forlade dig selv
Hvis du hele tiden forsøger at sikre, at den anden bliver, kan du langsomt miste kontakten til spørgsmålet:
“Hvordan har jeg det egentlig i dette forhold?”
Du bliver måske mere optaget af:
“Vælger min partner mig?”
end af:
“Vælger jeg også denne relation?”
Det kan betyde, at du accepterer ting, du egentlig ikke ønsker.
Holder dine grænser tilbage.
Eller gør dig selv mindre for at mindske risikoen for afvisning.
Så bliver forsøget på at undgå at blive forladt paradoksalt nok en måde, hvorpå du selv træder længere væk fra den, du er.
Hvad hvis din partner faktisk forlader dig?
Det er måske det spørgsmål, man helst vil undgå.
For det ville gøre ondt.
Og der findes ingen teknik, der kan garantere, at et andet menneske aldrig ændrer følelser eller forlader et forhold.
Hvis din tryghed kræver den garanti, bliver det derfor meget svært at føle sig helt sikker.
En mere robust tryghed kan have to sider:
“Jeg har gode grunde til at tro på vores forhold ud fra det, der faktisk sker mellem os.”
Og samtidig:
“Hvis noget en dag ændrer sig, vil det gøre ondt, men jeg kan håndtere det.”
Den anden del er vigtig.
For jo mere du stoler på din egen evne til at møde det, du ikke kan kontrollere, desto mindre behøver du måske kontrollere relationen.
Frygten handler nogle gange om mere end selve bruddet
Prøv at spørge dig selv:
“Hvad ville det betyde om mig, hvis min partner forlod mig?”
Måske kommer der tanker som:
“Så var jeg ikke god nok.”
“Så var jeg ikke værd at elske.”
“Så valgte hun en anden frem for mig.”
“Så ender jeg alene.”
Så handler frygten ikke kun om at miste et bestemt menneske.
Den bliver samtidig koblet sammen med din egen værdi.
Men et menneskes beslutning om at forlade en relation er ikke en objektiv dom over den anden persons værdi.
Forhold kan slutte af mange grunde.
Det gør ikke tabet mindre smertefuldt.
Men det er vigtigt ikke automatisk at gøre et muligt brud til et bevis på, at der er noget galt med dig.
Du behøver ikke fjerne frygten for at leve mere frit
Målet behøver ikke være at nå frem til:
“Jeg er fuldstændig ligeglad med, om min partner forlader mig.”
Det ville for mange mennesker heller ikke være ønskeligt.
Når nogen betyder meget for os, betyder muligheden for at miste dem også noget.
Men du kan øve dig i, at frygten ikke alene får lov til at styre dine handlinger.
Når den bliver aktiveret, kan du spørge:
- Hvad skete der konkret?
- Hvad fortæller jeg mig selv, at det betyder?
- Hvad er jeg bange for vil ske?
- Er der et reelt problem i forholdet, jeg skal forholde mig til?
- Eller forsøger jeg at få en garanti for noget, jeg ikke kan kontrollere fuldstændigt?
- Hvordan ville jeg handle lige nu, hvis frygten ikke alene fik lov til at bestemme?
Fra “Hvordan får jeg min partner til at blive?” til “Hvordan vil jeg være i mit forhold?”
Det kan være et vigtigt skifte.
I stedet for kun at spørge:
“Hvordan sikrer jeg mig, at min partner aldrig forlader mig?”
kan du også spørge:
“Kan jeg være mig selv i denne relation?”
“Kan jeg udtrykke mine behov?”
“Kan jeg sætte grænser?”
“Kan vi tale om det, der er svært?”
“Kan vi reparere kontakten efter konflikter?”
“Er dette også et forhold, jeg ønsker at vælge?”
Du er ikke kun den, der kan blive valgt eller valgt fra.
Du er også et menneske, der selv vælger.
Og måske ligger noget af den største tryghed netop dér.
Tillid handler ikke om at kende fremtiden
Du kan ikke vide med sikkerhed, hvordan jeres forhold ser ud om fem eller ti år.
Men du kan undersøge det forhold, der eksisterer nu.
Er din partner troværdig?
Kan I tale ærligt sammen?
Bliver dine grænser respekteret?
Er der sammenhæng mellem det, din partner siger og gør?
Kan I håndtere problemer sammen?
Det giver et bedre grundlag for tryghed end at forsøge at forudsige enhver mulig fremtid.
Hvis du ofte er i tvivl om, hvorvidt din uro skyldes tidligere erfaringer eller noget, der faktisk foregår i forholdet, kan du også læse Tillid og mistillid i relationer – hvordan lærer man at stole igen?