Bekymringer føles ofte, som om de kræver et svar.
Hvis du bare tænker lidt mere, undersøger lidt mere eller forbereder dig lidt bedre, kan du måske endelig føle dig sikker.
Problemet er, at bekymring sjældent stopper, fordi du finder det perfekte svar.
Ofte stopper den først, når du ikke længere forsøger at løse alle de problemer, der endnu ikke er sket.
Hvordan stopper jeg med at bekymre mig?
Det første skridt er at forstå, hvad bekymringen prøver at gøre for dig.
Bekymring er ofte et forsøg på at skabe sikkerhed omkring noget usikkert.
Du forsøger måske at forudse problemer, undgå fejl eller være klar, hvis noget går galt.
Det giver mening. Men hvis problemet ikke eksisterer endnu, kan tænkningen blive ved næsten uden ende.
Du behøver ikke stoppe alle bekymringer
Målet behøver ikke være aldrig at bekymre sig.
Bekymring er en almindelig del af livet og kan nogle gange pege på noget, der faktisk kræver handling.
Det afgørende er derfor ikke, om en bekymring dukker op, men hvad du gør, når den gør.
Er der noget, du faktisk kan gøre?
Prøv først at spørge:
Er der et konkret problem, jeg kan handle på nu?
Hvis svaret er ja, så find den næste konkrete handling.
Hvis svaret er nej, er mere tænkning måske ikke problemløsning.
Det kan være et forsøg på at fjerne usikkerheden.
Bekymring kan blive en vane
Hvis du hver gang reagerer på en bekymring ved at analysere videre, kan hjernen lære, at bekymringen er vigtig og skal undersøges.
Så kan selv små tanker begynde at sætte lange tankeprocesser i gang.
Det betyder ikke, at du gør noget forkert.
Det betyder bare, at en strategi, der måske begyndte som hjælp, er blevet fastlåst.
Hvordan bryder jeg bekymringsspiralen?
1. Læg mærke til starten
Prøv at opdage det tidspunkt, hvor en tanke går fra at være information til at blive en spiral.
Du behøver ikke stoppe tanken.
Du skal bare opdage, at du er på vej ind i endnu en runde.
2. Spørg, om problemet er konkret eller hypotetisk
Et konkret problem findes nu.
Et hypotetisk problem er noget, der måske sker.
De kræver ikke nødvendigvis den samme respons.
3. Begræns jagten på sikkerhed
Hvis du gentagne gange googler, spørger andre, dobbelttjekker eller analyserer for at føle dig sikker, så prøv at lægge mærke til det.
Spørg:
Har jeg brug for ny information – eller prøver jeg at få en følelse af sikkerhed?
4. Lad et spørgsmål være ubesvaret
Du behøver ikke svare på alle “hvad nu hvis?”-spørgsmål.
Nogle spørgsmål kan godt få lov at være åbne.
Det kan føles ubehageligt i starten, men det er netop her, du øver dig i at være i usikkerheden uden at løse den med flere tanker.
5. Vend tilbage til det, du faktisk laver
Bekymring flytter dig ind i en mulig fremtid.
Prøv derfor at vende opmærksomheden tilbage til den konkrete aktivitet, du er i gang med.
Ikke for at bevise, at bekymringen er forkert, men for at lade den være til stede uden at følge den hele vejen.
Hvad hvis jeg ikke kan give slip?
Så kan det være værd at undersøge, hvad bekymringen beskytter dig imod.
Er det fejl? Kritik? Afvisning? Tab? Usikkerhed?
Hvis du forstår funktionen bag bekymringen, bliver det ofte lettere at arbejde med den.
Læs også Hvorfor bekymrer jeg mig så meget?
Bekymring og kontrol
For mange hænger bekymring tæt sammen med behovet for kontrol.
Hvis usikkerhed føles svært, kan tænkning blive en måde at forsøge at kontrollere fremtiden på.
Læs mere i Hvorfor har jeg så stort behov for kontrol?
Hvornår kan det være relevant at få hjælp?
Hvis bekymringer fylder meget, påvirker søvn, koncentration eller hverdagsliv, kan det være relevant at tale med en fagperson.
Det kan også være relevant, hvis du oplever, at du bruger store dele af dagen på at analysere, kontrollere eller søge sikkerhed.
Du behøver ikke løse hele fremtiden i dag
Der vil altid være ting, du ikke kan vide.
At bekymre sig mindre handler derfor ikke om at skabe fuldstændig sikkerhed.
Det handler om gradvist at opdage, at du kan leve videre, selv når noget stadig er usikkert.