Psykoterapi

Individuel terapi

Føler du dig ramt af stress, ensomhed, nedtrykthed, angst eller kan du sommetider føle, at du ikke er noget værd, og at andre ikke ser dig? Kan du føle at fortiden indhenter dig, og at tidligere oplevelser bliver ved med at præge din nutid og tanker om fremtiden? 

Ønsker du bedre at kunne håndtere de svære følelser, kunne give slip på dele af fortiden og kunne leve et mere frit, glædesfyldt og meningsfuldt liv? Så tag næste skridt og book en tid, så du kan komme til at leve det liv, du ønsker.

At tage kontakt til en psykoterapeut kræver stort mod, og du har allerede taget første skridt ved at læse med her. De fleste mennesker oplever tider i livet, hvor de føler sig fastlåste, magtesløse og får følelsen af ikke at kunne løse problemerne selv. At tale med en terapeut kan give nye indsigter, muligheder og ikke mindst rum og tid til at kigge indad i en til tider travl hverdag.

I et terapiforløb får du et trygt rum til at udforske din fortid, dig selv som menneske og dine relationer til andre. Sammen skaber vi øget bevidsthed som fundament for, at du kan handle anderledes og komme ud af kriser og gamle uhensigtsmæssige mønstre. Du kan komme alene, og du kan også invitere familie eller kæreste med i dele af dit forløb.

Angst

Stress

Depression

Livskrise

Ensomhed

Pårørende til psykisk sygdom

Følelse af mindreværd

Relationelle konflikter

Udbrændthed

Traumer

Parterapi

Sunset
Silhouette of loving couple on sea. A couple in love at sunset. Man and woman meet sunset
Loving couple on a date

Udfordres jeres parforhold af omstændigheder som arbejdsliv, børn, andre relationer og tid til rådighed? 

Har I en udfordrende dynamik sammen, der er svær at bryde, og som skaber konflikter og kommunikationsvanskeligheder? Støder I ind i de samme udfordringer igen og igen?

Så er I ikke de eneste. Forskning viser, at parforholdet er noget af det, der har allerstørst betydning for vores trivsel, og for hvordan vi ellers fungerer i vores liv. Parforhold er for de fleste også til tider vanskeligt, og vi mener, at alle kan have brug for hjælp og inspiration til at arbejde på og forbedre parforholdet fra tid til anden. 

Vi hjælper jer til at afdække mønstre og dynamikker samt sætte ord på værdier og ønsker som led i blandt andet at forbedre kommunikationen og opleve øget nærvær, intimitet og nysgerrighed på hinanden.