Hvad er terapi og coaching?

Hvad er coaching?

I coaching har vi fokus på at skabe klarhed over konkrete udfordringer i livet og koble indre værdier til ydre målsætninger, der kan omsættes til handling i hverdagen. 

Vi mener, at du er eksperten på dit eget liv, og igennem spørgsmål hjælper vi dig til at tydeliggøre, hvad du længes efter, motiveres af og hvordan vi kan skabe de redskaber, du har brug for til at opnå dine mål og drømme.

I coaching sker meget af arbejdet og transformationen gennem praksisøvelser imellem vores sessioner. Du vil desuden opleve at coaching har det største fokus på nutid og fremtid, frem for fortid og årsagerne til dine udfordringer. 

Hvad er terapi?

I terapi udfolder vi de udfordringer, du oplever i dit liv og kigger fælles på dem i udstrakt arm. Vi går på opdagelse i tidligere erfaringer og minder, som kan give ny forståelse og indsigt i nuet, og vi kan behandle svigt fra fortiden, så de ikke farver store dele af din nutid og fremtid. 

Vi genkender mønstre og temaer, og vi kobler de udfordringer, du står i, med dine værdier og færdigheder, så du kan få kan begynde at handle anderledes og tage skridt imod det liv, du ønsker at leve.