Blog
Spiritualitet i coaching
Spiritualitet handler ikke om at tro på Gud. Det handler heller ikke om ikke at tro på Gud. Gud er et ord, som folk tillægger enormt mange forskellige meninger, så det kræver en længere samtale overhovedet at blive tydelige omkring, hvad vi hver især mener.
Spiritualitet handler heller ikke om krystaller, spøgelser eller lignende, hvor det er uklart, hvad der er fantasi og hvad der er virkelighed.
Spiritualitet handler om noget, som vi alle kender. Spiritualitet handler om vores væren. Følelsen af, at vi eksisterer – uafhængigt af følelser, tanker og krop. Forbindelsen til denne væren er nøglen til varig lykke og fred, og det er nøglen til at kunne transformere følelser, tanker og krop til det vi ønsker.
Det vil sige, at spiritualitet giver dig mulighed for
- at få kontakt til dig, din væren, som kan give dig fred uanset, hvad der sker udadtil i tanker, følelser, krop og omgivelser
- at transformere tanker, følelser og krop på et dybere niveau – hvormed du desuden kan påvirke dine omgivelser lettere, selvom det er en sideeffekt
Sagt på en anden måde:
- Det som du kan observere, er du ikke. Derfor har det mindre betydning for dig. Hvis du identificerer dig med din frygt og tror, at det er dig, så er det en rædselsfuld situation at være i. Hvis du i stedet har kontakt til din væren og kan observere din frygt, som noget der er i dig, men ikke er dig, så kan du opleve lang større fred.
- Derudover, hvis du kan observere din frygt og ved, at det ikke er dig, så kan du også begynde at transformere den eller i hvert fald ikke lade dig styre af den og i stedet handle i overensstemmelse med dine værdier, mål og drømme.
Så jeg vil opfordre dig til ikke at være så bange for ordet “spiritualitet”. Ordet peger kort sagt bare på din være og din vejrtrækning.
Modsætninger i livet
Livet består af modsætninger. For og imod, positivt og negativt, op og ned, til højre og venstre, ung og gammel, smuk og grim, stærk og svag, rigdom og fattigdom, nat og dag, liv og død.
Ja, der findes selvfølgelig nuancer imellem, men så snart du går i den ene retning, bevæger du dig væk fra den anden. Når du kalder noget smukt, siger du samtidig, at noget andet er grimt. Når du siger, at noget lever, siger du også, at der findes død. Når du går til højre, forlader du venstre.
Det virker banalt, når du læser det – men i hverdagen glemmer vi ofte, at hvert valg også er et fravalg, og at hvert fravalg i sig selv er et valg. Vi ser som regel kun den ene side – det, vi gerne vil hen imod, eller det, vi desperat prøver at undgå.
Ofte bruger vi hele livet på at opnå noget eller slippe af med noget. Og der, hvor vi sidder fast, er næsten altid dér, hvor vi nægter at se eller acceptere den modsatte side.
Hvis jeg ikke kan sige nej, hvordan kan jeg så sige ja? Måske er det så ubehageligt for mig at sige nej, at jeg hele tiden siger ja – til andre, til arbejde, til alt. Jeg brænder mig selv i begge ender og lægger ikke engang mærke til, at jeg undgår nej’et. Måske ved jeg godt, at jeg er dårlig til at sige nej, men intellektuel forståelse ændrer sjældent noget, hvis kroppen og følelserne stadig siger “nej til nej”.
Og så bliver hvert “ja” halvhjertet – presset frem af pligt, frygt eller dårlig samvittighed.
Først når jeg kan rumme begge sider – ja’et og nej’et – kan jeg sige et sandt ja. Et ja, der kommer indefra.
Det samme gælder succes og nederlag, kritik og ros, rigdom og fattigdom, vrede og kærlighed, popularitet og ensomhed.
Når du begynder at byde begge sider velkommen, ophører kampen. Du opdager, at modsætningerne ikke er fjender, men forbundne kræfter – som trækker vejret gennem hinanden.
Og i det øjeblik opstår der en ny frihed: du behøver ikke længere at vælge side. Du kan bare være.
Selvtillid
Selvtillid er ikke noget, som man kan opnå eller tilegne sig. Selvtillid er noget, der er gået tabt. Ofte fra traumer.
Processen handler altså om at genfinde noget, som man har tabt. At aflære usikkerhed i virkeligheden. Selvtillid er vores naturlige tilstand. Kig på babyer og dyr – de er naturligt selvsikker per default, men mange aflærer det over tid. Så det handler om at returnere til den normale tilstand af selvtillid.
De traumer eller oplevelser, der gør, at selvsikkerheden går tabt, kan bl.a. defineres som kerneoverbevisninger, der skabes af en række dårlige oplevelser, der internaliseres. Det vil altså sige, at en selvtillid er default-tilstanden og manglende selvtillid kommer af en række usikkerheder, der akkumuleres gennem livet.
Hvornår var du sidst selvsikker? Hvad skete der, der ændrede det? Det der skete mellem nu og sidst du var selvsikker, er det, der ændrede det. Det der gjorde, at din selvsikkerhed gik tabt.
Følelserne der opstod i nogle af de oplevelser, og som aldrig er blevet helet, skabte nogle negative overbevisninger om dig, som gjorde, at du tabte din selvsikkerhed. Opgaven er at gå tilbage og re-kontekstualisere disse oplevelser. Hvad er nogle mere passende konklusioner, som du kunne have lavet, dvs. som du kan lave nu
Græd, hvis du har behov for det, da der kan være en sorg forbundet med at have gået alle de år uden selvtilliden pga. disse overbevisninger, som andre har ”givet” dig gennem negative oplevelser.
Reaktionerne og overbevisningerne fra de gamle negative oplevelser vil komme op igen. Her er opgaven at minde dig selv om, at det er ekkoet fra fortiden, der fik mig til at tro, at jeg ikke var god nok, klog nok f.eks. Hvis du ser dette i øjeblikket, vil det blive mindre. Og det smukke ved det er, at hver gang du gør det, så vil traumet fordøjes og i takt med at det fordøjes, vil du automatisk føle dig selvsikker.
Hvis du bare kaster dig ud i det, som du frygter, risikerer du at retraumatisere dig selv og forstærke de negative overbevisninger. Det sker ikke, hvis du først har konfronteret de indre dæmoner og derefter prøver de nye overbevisning af i nye situationer over tid.