Metode

Vi arbejder primært ud fra den narrative metode. 

Narrativ betyder fortælling, og måden, vi taler om og forstår hændelser i vores liv, skaber narrativer, som vi lever efter, og som skaber vores identitet. Disse narrativer er både påvirket af egne levede erfaringer, samfundet, kulturen og vores omgangskreds. 

De fleste mennesker, der søger hjælp, har en dominerende fortælling, der skaber problemer for dem. Derfor retter den narrative metode sig mod at få øje på værdier, færdigheder og vigtige relationer, som kan skabe alternative fortællinger og nye handlemuligheder. 

Vi arbejder ud fra en antagelse om, at du er ekspert på eget liv, og at vi hjælper dig med at gå på opdagelse og opgradere de erfaringer, du allerede har, så du kan begynde at leve et mere frit liv i overensstemmelse med dine værdier.

Vi er udover den narrative metode også inspirerede af kognitive og eksistentialistiske tilgange samt den integrative terapiform internal family system therapy.

Det er vigtigt for os at se dig og dine udfordringer i et helhedsorienteret perspektiv, og da mennesker er forskellige, tilrettelægger vi terapien/coachingen ud fra dine behov.