“Elsker du mig stadig?”
“Er du sur på mig?”
“Er der noget galt?”
“Er du sikker?”
Det er naturligt at have brug for bekræftelse fra den, man elsker.
Vi mennesker finder blandt andet tryghed gennem hinanden. Et kærligt blik, en berøring eller nogle beroligende ord kan gøre en reel forskel.
Men måske oplever du, at bekræftelsen kun virker kort.
Din partner siger, at alt er okay.
Du bliver lettet.
Men senere kommer tvivlen igen.
Så kan problemet efterhånden blive mindre, om din partner faktisk bekræfter dig, og mere, at du har svært ved at bevare følelsen af tryghed, når bekræftelsen ikke er lige foran dig.
Hvorfor har jeg brug for så meget bekræftelse?
Der kan være mange grunde.
Måske har du tidligere oplevet, at nogen trak sig fra dig uden varsel.
Måske er du blevet svigtet eller bedraget.
Måske har du været tæt på mennesker, hvor kærlighed, omsorg eller humør var svært at forudsige.
Eller måske tvivler du grundlæggende på, om du er værd at elske.
Så kan bekræftelsen fra din partner komme til at fungere som et svar på et større spørgsmål:
“Er jeg stadig okay?”
“Er vi stadig okay?”
“Er jeg stadig valgt?”
Når din partners humør bliver et barometer for din tryghed
Forestil dig, at din partner kommer hjem og virker stille.
Du spørger:
“Er du sur?”
Din partner siger:
“Nej, jeg er bare træt.”
Alligevel kan du mærke, at noget i dig ikke helt tror på det.
Du begynder måske at gennemgå dagen:
“Sagde jeg noget forkert?”
“Gjorde jeg noget?”
“Er der noget, hun ikke fortæller mig?”
Så bliver din partners humør hurtigt information om dig.
Partneren er stille.
Og din hjerne oversætter det til:
“Jeg må have gjort noget forkert.”
Men din partner kan faktisk også være sur
Det er vigtigt ikke at gå til den anden yderlighed.
Nogle gange er din fornemmelse rigtig.
Måske siger din partner, at alt er fint, selvom noget tydeligt virker anderledes.
Måske har du erfaring med, at “jeg er bare træt” senere viser sig også at dække over irritation.
Så er løsningen ikke nødvendigvis at lære dig selv at ignorere det, du registrerer.
Du kan i stedet prøve at skelne mellem:
Hvad observerer jeg?
Hvad tror jeg, det betyder?
Hvilke andre forklaringer findes der?
Er dette et tilbagevendende mønster?
Har denne person tidligere vist sig troværdig, når jeg spørger?
Det giver mere plads til både din intuition og virkeligheden.
Bekræftelse kan blive en cirkel
Når bekræftelse virker, er det naturligt at bruge den igen.
Problemet opstår, hvis effekten bliver meget kort.
Cirklen kan se sådan ud:
Usikkerhed → bekymring → søge bekræftelse → lettelse → ny usikkerhed.
Du spørger:
“Er du sikker på, at du ikke er sur?”
Din partner svarer:
“Ja.”
Du får ro.
Men måske kommer næste tanke:
“Sagde hun det bare for at få mig til at stoppe med at spørge?”
Så har du brug for endnu en bekræftelse.
På den måde kan noget, der hjælper dig på kort sigt, være med til at fastholde usikkerheden på længere sigt.
Der er forskel på kontakt og forsikring
Det betyder ikke, at du skal stoppe med at spørge din partner, hvordan vedkommende har det.
Der er stor forskel på at sige:
“Du virker stille i dag. Hvordan har du det?”
og igen og igen at spørge:
“Er du sikker på, at du ikke er sur på mig?”
Det første er kontakt.
Det andet kan efterhånden blive et forsøg på at få fjernet din egen usikkerhed.
Det afgørende er derfor ikke bare, om du spørger.
Det er også, hvad du håber, svaret skal gøre for dig.
Hvad er du egentlig bange for?
Prøv næste gang at stoppe et øjeblik, før du søger bekræftelsen.
Spørg dig selv:
“Hvis min frygt var rigtig, hvad ville det så betyde?”
Måske kommer der et svar som:
“Så har jeg gjort noget forkert.”
Og hvad ville det betyde?
“Så bliver hun vred på mig.”
Og hvad er det værste ved det?
“At hun trækker sig.”
Og nedenunder det:
“At jeg bliver forladt.”
Så handler behovet for bekræftelse måske ikke længere kun om et bestemt ansigtsudtryk ved middagsbordet.
Det handler om frygten for at miste relationen.
Hvis du kan genkende det, kan du også læse Hvorfor er jeg så bange for, at min kæreste forlader mig?
Du må gerne have brug for din partner
Når man arbejder med bekræftelsessøgning, kan man let komme til at opstille et nyt ideal:
“Jeg burde kunne klare alting selv.”
Det er heller ikke nødvendigvis målet.
Vi har brug for hinanden.
Det er naturligt at ønske omsorg, kærlighed, nærhed og beroligelse fra sin partner.
Problemet er ikke, at din partner kan gøre dig tryg.
Problemet opstår snarere, hvis du kun kan være tryg, når din partner aktivt forsikrer dig om, at alt er okay.
Målet kan derfor være at få flere veje til tryghed – ikke at fjerne behovet for andre mennesker.
Prøv at blive hos usikkerheden lidt længere
Når trangen til at spørge kommer, behøver du ikke altid reagere med det samme.
Du kan prøve at lægge mærke til:
- Hvad skete der lige før?
- Hvad forestiller jeg mig, at det betyder?
- Hvad mærker jeg i kroppen?
- Hvad er jeg bange for?
- Er der noget konkret, jeg har brug for at tale med min partner om?
Måske beslutter du bagefter stadig at spørge.
Det kan være helt rimeligt.
Forskellen er, at spørgsmålet ikke behøver komme helt automatisk.
Byg også tillid til din egen vurdering
En anden vej til større tryghed er at styrke tilliden til dig selv.
Ikke ved at overbevise dig selv om, at alt altid er godt.
Men ved at vide:
“Hvis der er et problem, kan jeg spørge ind til det.”
“Hvis noget gentager sig, kan jeg tage det alvorligt.”
“Jeg behøver ikke opdage enhver risiko med det samme.”
“Jeg kan reagere, hvis noget faktisk viser sig at være galt.”
Det kan mindske behovet for konstant at sikre dig på forhånd.
Hvis du har svært ved at afgøre, hvornår du skal stole på din fornemmelse, og hvornår frygten løber med dig, kan du læse Tillid og mistillid i relationer – hvordan lærer man at stole igen?
Når bekræftelsen handler om din egen værdi
Nogle gange handler behovet ikke primært om partnerens humør.
Det handler om dig selv.
Du har måske brug for at høre:
“Du er smuk.”
“Jeg elsker dig.”
“Jeg vil kun være sammen med dig.”
Det er dejligt at høre den slags fra et menneske, man elsker.
Men hvis ordene samtidig skal holde en grundlæggende tvivl på din egen værdi væk, kan effekten blive kortvarig.
For så snart bekræftelsen ikke er der, dukker spørgsmålet op igen:
“Men er jeg egentlig god nok?”
Så kan det være værd at arbejde med den tvivl direkte – i stedet for kun at forsøge at få din partner til at overdøve den.
Du behøver ikke stoppe med at ønske bekræftelse
Et mere realistisk mål er ikke:
“Jeg skal aldrig have brug for bekræftelse igen.”
Det kan i stedet være:
“Jeg må gerne nyde bekræftelse uden at være helt afhængig af den.”
Du må gerne spørge din partner, hvad der foregår.
Du må gerne søge nærhed.
Du må gerne have brug for omsorg.
Og samtidig kan du øve dig i at blive lidt længere hos dig selv, når usikkerheden dukker op.
Så bekræftelsen bliver noget, der støtter dig – frem for noget, du hele tiden behøver for at kunne føle dig sikker.