Mange mennesker bærer rundt på en stille følelse af ikke helt at være gode nok. For nogle viser det sig som selvkritik. For andre som overtænkning, perfektionisme eller en konstant følelse af at skulle bevise noget.

Nogle bliver meget optagede af at gøre det rigtige. Andre forsøger at undgå fejl, konflikter eller kritik. Og mange mærker først hvor hårdt de er spændt op, når de bliver pressede eller føler, at de ikke lever op til egne eller andres forventninger.

Følelsen handler sjældent kun om nutiden

Ofte handler følelsen ikke om manglende viljestyrke eller svaghed. Mange mennesker har tidligt lært at knytte deres værdi sammen med præstation, ansvar eller andres reaktioner. Derfor kan selv små tegn på kritik eller afstand begynde at føles langt større, end de egentlig er.

For nogle bliver det næsten umuligt rigtigt at slappe af. Der vil altid være noget mere, man burde gøre bedre, forstå bedre eller kontrollere bedre.

Man kan ikke præstere sig til indre tryghed

Problemet er, at følelsen sjældent forsvinder gennem præstation alene. Man kan godt blive dygtigere, mere succesfuld eller mere anerkendt uden nødvendigvis at føle sig mere tryg indeni.

For mange bliver jagten på at være god nok derfor aldrig helt færdig.

Forandring begynder ofte mere stille

Forandring begynder sjældent med at presse sig selv hårdere. For mange begynder den mere stille. Gennem større forståelse for egne mønstre, mere ærlighed over for sig selv og mindre selvkritik.

Ikke fordi man skal blive perfekt, men fordi man gradvist kan begynde at føle sig mindre truet af ikke hele tiden at skulle bevise sit værd.

Hvis du ønsker støtte til det, er du velkommen til at kontakte Kærfri.